Kære læser
 
Ses vi på tirsdag til Hygiejne & Innovation med Rådet for Bedre Hygiejne? 
 
Dagens program byder blandt andet på en række faglige miniseminarer, og på et af dem vil jeg sammen med hygiejneoverlæge Torsten Slotsbjerg fortælle om nyeste viden inden for desinfektion af overflader ud fra hygiejniske, økonomiske og miljømæssige aspekter.
 
Samtidig får du eksempler på, hvordan desinfektion og slutrengøring kan gøres smart, miljørigtigt og effektivt. 
 
Håber vi ses!
Godt nytår og mange hilsner
Eric Ahrenkiel
Copenhagen Clean Air Company

Hygiejnen skal være i top

- og det må gerne gå lidt hurtigt, tak!

Tiden går og uret tikker, når der skal slutrengøres, for der er hele tiden en patient eller borger, som venter på at komme til.
 
Derfor kan du glæde dig over nyheden om, at vi har gjort luftbåren desinfektion hurtigere ved at forkorte virkningsfasen. Det er en optimering, der kan mærkes i hverdagen. Vi er i gang med at efterprøve effekten, og resultaterne ser meget positive ud. 
 
Vil du vide mere om hurtigere desinfektion i hverdagen? Så ring og hør mere på 70 23 83 03 eller send en mail

Luftbåren desinfektion

med dokumenteret effekt

I 2015 har vi gennemført egne forsøg i samarbejde med Skånes Universitetssygehus i Malmø, hvor Mats Walder, overlæge, og Torsten Holmdahl, overlæge på infektionsklinikken, har testet effekten af vores desinfektionsteknologi.
 
Resultaterne af samtlige forsøg viser, at alle bakteriesporeprøver dræbes svarende til en logreduktion på minimum 6 = 99,99999 %.
 
Er du interesseret i flere fakta om luftbåren desinfektion?  Så ring og hør mere på 70 23 83 03 eller send en mail

Hver 5. kommune bruger Mobiwatch

til at styrke hygiejneindsatsen

Flere og flere kommuner bruger Mobiwatch til at stoppe smittevejene i en styrket indsats for hygiejnen i hverdagen. CPH Clean Airs desinfektionsteknologi er nu repræsenteret i hver 5. danske kommune.
 
Det er især på plejecentre med midlertidige boliger og på stadigt flere hjælpemiddelcentraler, at teknologien benyttes – fx i forbindelse med slutrengøring af plejeboliger efter borgere smittet med MRSA, VRE, Clostridium Difficile, Norovirus mv. 
 
Mobiwatch er praktisk og meget nem at bruge, og rengøringspersonalet bliver mindre udsat for klorbaserede desinfektionsmidler i hverdagen. 
Mød os 26. januar til
KL's Sundhedskonference
på Hotel Comwell Kolding.
Vores stand er ikke til at overse.  

Brintoverilte dræber mikroorganismer

uden at belaste miljøet

Rumdesinfektion med brintoverilte er miljøvenlig, og vores formulering er fri for sølv. Formuleringen indeholder vand, 8 % brintoverilte og 0,2 % pereddikesyre.
 
Vi har fravalgt sølv, fordi det kan belaste miljøet og kan forårsage resistens. Vi har erstattet sølvet med pereddikesyre, som er miljømæssigt forsvarligt og som øger effekten af brintoverilten.
 
Rumdesinfektion fungerer med vores teknologi, ved at brintoveriltevæske sprayes ud som "tør tåge", der dækker samtlige overflader og trænger ind i de mindste sprækker i gulve, hjørner, kroge osv.
 
Formuleringen dræber patogene mikroorganismer som MRSA, VRE, Clostridium Difficile, Norovirus mv. 
 
Luftbåren desinfektion omfatter tre faser:
  • Sprayfasen, hvor rummet fyldes med "tør tåge".
  • Virkningsfasen, hvor brintoveriltetågen virker på alle overflader.
  • Sikkerhedsfasen, hvor rummet skal ventileres/luftes ud.